Det moderne Spaniens kultur og historie
Spanien er et hus i splid med sig selv. Catalanere og baskere kæmper for selvstændighed og Den Spanske Borgerkrig 1936-1939 kaster lange skygger over det politiske landskab. Oveni må landet slås med følgerne af en voldsom økonomisk krise, hvor man har tabt en hel generation af unge på gulvet og sendt folk på gaden for at protestere. Samtidig vokser antallet af korruptionssager mens de politiske yderfløje bliver stadigt mere synlige. Hvad er årsagerne til de aktuelle problemer? Kan de gamle sår heles? Og hvor går Spanien hen herfra?
Den Spanske Borgerkrig 1936-1939
Efter tabet af det enorme kolonirige i Sydamerika lå Spanien forarmet tilbage. Fattigdommen fik arbejderbevægelsen til at vokse. Men kirken, godsejerne og militæret modsatte sig forandringer, og årene op til borgerkrigen blev præget af en voldsom kamp om politiske og økonomiske reformer. Den 18. juli 1936 førte modsætningerne til et militærkup mod republikkens regering. I de egne hvor opstanden blev slået ned, udløstes de sociale spændinger i en social revolution, og den efterfølgende borgerkrig udviklede sig til et ubarmhjertigt opgør mellem dem og os. Samtidig blev krigen i Spanien set som en generalprøve på en kommende storkrig i Europa, så stormagterne blandede sig, og unge fra hele verden tog til Spanien for at kæmpe i De Internationale Brigader. Alt sammen modsætninger og problemstillinger, som gør Den Spanske Borgerkrig nærværende og relevant også i vore dage.
Nordspanien og Caminoens politiske og kulturelle historie
I over 1.000 år har kristne pilgrimme vandret på El Camino for at nå frem til Santiago de Compostela. Og før dem rejste keltere og iberer samme vej for at se solen gå ned over havet ved verdens ende, Finisterre. På den tid, hvor Santiago blev et kristent valfartssted, kæmpede muslimer og kristne om at få kontrollen over det nordlige Spanien. Var det et tilfælde, at man fandt Skt. Jakobs jordiske rester dybt inde på arabisk område, eller var der andre grunde til dette mirakel? Tag med på en rejse gennem Caminoens historie, der trækker dybe spor i spansk kultur, politik og selvforståelse. Undervejs møder vi mauriske konger, kristne rejsende og tempelriddere. Vi bevæger os gennem de smukke landskaber og besøger de store katedraler i Burgos, León og Santiago.
Cataloniens historie
I 800-tallet opstod det nuværende Catalonien i grænselandet mellem det kristne Frankerrige og de muslimske maurere på den Iberiske halvø. Senere blev de catalanske grevskaber underlagt den spanske trone, og lige siden har Catalonien været rammen om en kamp for selvstændighed og national identitet. Francos diktatur 1939-1975 undertrykte catalansk sprog og kultur, men med demokratiets tilbagekomst fik Catalonien selvstyre, og i de seneste godt ti år har ønsket om at løsrive sig fra Spanien fået ny luft. Styrkeforholdet i den kamp skifter, og kun én ting er sikker: det sidste ord er ikke sagt i den sag.
Antoni Gaudí, arkitektur og catalansk modernisme 1880-1920
I Catalonien kom kunstretningen Art Nouveau til udryk i Den Catalanske Modernisme, som med udgangspunkt i gotikken blandede elementer fra landets arabiske fortid med naturens former for at skabe en egen nationalromantisk stil. Modernismen var især tydelig inden for arkitekturen med markante skikkelser som Josep Puig i Cadafalch og Lluís Domènech i Montaner, men i dag er det især Antoni Gaudí, der er kendt. Hans hovedværker som det svungne haveanlæg Parc Güell, huset med drageryggen Casa Battló og ikke mindst hovedværket, den ufuldendte katedral La Sagrada Familia, præger Barcelonas bybillede og trækker besøgende til fra hele verden. Med tråde tilbage til 1800-tallets nationale vækkelse og kampen for en national identitet er modernismen dermed en integreret del af vore dages Catalonien.
FC Barcelona
Més que un club – FC Barcelona og den catalanske nationalisme
FC Barcelona er historisk knyttet til kampen for Cataloniens løsrivelse fra Spanien. Det er en kamp på symboler, hvor Real Madrid spiller rollen som den undertrykkende centralmagt. Under Franco blev Camp Nou et samlingspunkt for modstanden mod diktaturet. Hvor bevæger Spanien og Catalonien sig hen efter de seneste års konfrontationer? Følg med på den bevægede rejse fra klubbens stiftelse i 1899 til i dag, hvor FC Barcelona skal finde balancen mellem den lokale forankring og hensynet til markedskræfterne i en globaliseret verden. Undervejs møder vi klubbens stifter, Joan Gamper, og ikoner som Cruyff og Messi.
Mauer weg! – fodbold før og efter Murens fald
Folk valfarter til Stadion am Alten Försterei for at følge kultklubben Union Berlin. Før Murens fald var Union et ubetydeligt hold i skyggen af storklubben Dynamo Berlin. Dynamos fald fra tinderne afspejler de omvæltninger, som Østeuropa har været igennem siden skæbneåret 1989. Mange i det tidligere DDR føler sig tilsidesat og marginaliseret i det genforenede Tyskland, og de politiske yderfløje styrkes. Udviklingen mærkes ikke mindst i den levende fankultur på landets stadions, hvor modsætningerne mellem øst og vest både kan høres og ses. Dermed giver Union Berlin og fodbolden i det tidligere DDR et spændende indblik i dagens Tyskland.
Barcelona og Berlin – det perfekte oplæg til jeres studietur!
Dansk fodbold og arven fra 1864
Dansk fodbold er formet af nederlaget på Dybbøl. Med de tabte landsdele mistede vi vores sproglige og kulturelle mangfoldighed. Siden fulgte opdyrkningen af heden, andelsbevægelse, folkehøjskolerne og Det Socialdemokratiske Århundrede. I Danmark er vi gode til at få et lille hold til at fungere og knap så gode til at gøre plads til enere. Det spørgsmål er en snak værd. Og vil den kulturelle arv forsvinde i en globaliseret verden? Undervejs passerer vi Katastrofen i Breslau og besvarer et af livets store spørgsmål: Var bronzeholdet fra 1948 blevet verdensme stre, hvis DBU havde tilladt professionelle spillere på landsholdet?
Fodbold i Spanien – meget mere end el Clásico
FC Barcelona tager aktiv del i kampen for Cataloniens løsrivelse, og en fodboldkamp i Spanien handler aldrig kun om fodbold. Tag med på en rejse fra Baskerlandet og Madrids betonforstæder til San Fernando-kirkegården i Sevilla. Fra tredje division til Camp Nou, til Real Madrid og landsholdets maskinrum i Las Rozas. Tilsammen bliver det en mosaik der sætter ansigter på historiens store linjer og gennem fodbolden får vi et højaktuelt billede af det Spanien, der ligger bag avisernes overskrifter. Fortællingen krydres med levende billeder, generatorbiler, Den Blonde Pil og den aktuelle politiske krise i landet.
Kvinder på grønsværen
Hvorfor skelner man mellem ’fodbold’ og ’kvindefodbold’? Kvinder har spillet fodbold lige så længe som mændene, men ofte i deres skygge. Dermed afspejler fodbolden kvindernes rolle i samfundet. Hvorfor forbød det engelske fodboldforbund kvinder at spille organiseret fodbold? – et forbud, som stod ved magt i 50 år. Følg med fra kvindefodboldens storhedstid i 1920’erne over de danske VM-finaler til forsiden af Sports Illustrated. Senest viste de danske kvinder med Pernille Harder og Nadia Nadim i spidsen at kvindefodbold i dén grad er kommet for at blive.
Det moderne Spaniens kultur og historie
Spanien er et hus i splid med sig selv. Catalanere og baskere kæmper for selvstændighed og Den Spanske Borgerkrig 1936-1939 kaster lange skygger over det politiske landskab. Oveni må landet slås med en voldsom økonomisk krise, som truer med at tabe en hel generation på gulvet og har sendt folk på gaden for at protestere. Samtidig vokser antallet af korruptionssager mens de politiske yderfløje bliver stadigt mere synlige. Hvad er årsagerne til de aktuelle problemer? Kan de gamle sår heles? Og hvor går Spanien hen herfra?
Engelsk fodbold gennem 600 år
Med fotografier og gamle filmklip følger vi engelsk fodbold fra Slaget ved Agincourt i 1415 over treback-systemet til 1970’ernes økonomiske krise, Margaret Thatcher, hooligans, Wayne Rooney og Premier League. Hvorfor spiller englænderne fodbold i 1. sals højde? Var angriberen George Best Den Femte Beatle? Undervejs møder vi Nat Lofthouse og Stanley Matthews, VM-triumfen i 1966, Tipslørdag, Liverpool, Aston Villa, Manchester United, alle tiders Kevin Keegan og kultspilleren Charlie George.
VM og drømmen om det smukke spil
Se, hvordan moderne fodbold blev født og indtog verden. Fra Miraklet i Bern, Puskás og den unge Pelé går turen til VM-finalen i 1966 og det evige spørgsmål: ”Var den inde?” Både catenaccio og hollandsk totalfodbold udspringer af kulturelle forskelle. I dag styres en globaliseret fodboldverden af T-shirts, TV-rettigheder og trusler om at de store klubber river sig løs fra de nationale ligaer, og mens konkurrencen skærpes, og kunstgræsset breder sig, bliver spillestilen mere og mere ensartet. Hvor styrer international fodbold hen?
Andre emner kan aftales – f.eks.:
• Fodbold i Guds eget land
• Fodbold og Ritualer
• Fodbold og identitet
• Miraklet i Bern. Tysk Fodbold
• Tango og Tyranner. Fodbold i Sydamerika
• Romersk Fodbold – Rød, Gul og Himmelblå
• Fodbold i Valsetakt – Fra Wunderteam til Passovotchka
svend@rybnersbureau.dk | +45 28964923